• 100% tilfredshedsgaranti
  • Tryghed og professionel service
  • Nem afregning

Kontorrengøring

Vi tilbyder kontorrengøring til virksomheder i Jylland. Når vi gør rent på kontorer, sørger vi blandt andet for at:

  • Alle computerskærme og glaspartier er afsprittede og pletfrie når vi har været forbi.
  • Hjørnerne er rene og fri for spindelvæv.
  • Fjerne alle kaffepletter på skrivebordene.
  • Støvsuge og vaske jeres gulve grundigt.

Længere nede på denne side kan I læse mere uddybende om hvad vores standardrengøring på kontorer indbefatter.

Vi har i Apex Rengøring & Service gjort rent på virksomheder og hos private siden vi startede virksomheden op i 2008. Se nederst her på siden hvordan vores kunder vurderer vores erhvervsrengøring.

Kontorrengøring i høj kvalitet

Det er vores daglige målsætning at sikre virksomheder i Østjylland og Midtjylland et sundt og hygiejnisk arbejdsmiljø og et velduftende indeklima. Derfor bruger vi svanemærkede rengøringsmidler og sæber i den daglige rengøring. På den måde kommer der til at dufte rent – men ikke overparfumeret – når vi har gjort rent hos jer. 

Et rent kontormiljø er vigtigt for medarbejderne i dagligdagen. Og når kunder og samarbejdspartnere kommer i virksomheden, er førstehåndsindtrykket og virksomhedens professionelle fremtoning vigtig. Her er kontorrengøring af høj kvalitet afgørende.

Vores standardrengøring

Hver gang vi kommer hos vores kunder, gør vi følgende:

  • Tømmer skrald.
  • Støvsuger alle gulve og gulvtæpper.
  • Vasker alle gulve.
  • Fjerner spindelvæv.
  • Tørrer alle flader (inkl. lavthængende lamper, pletter på døre, dørkarme, vindueskarme, fodlister, mm.)
  • Afspritning af computerskærme, glaspartier og glasdøre.
  • Tørrer bord- og stoleben.
  • Rengøring af køkken og badeværelse.

Hvis der er andre steder på jeres kontor, I vil have rengjort eller afsprittet, så klarer vi også nemt det. 

Ekstra services

Vi tilbyder også ekstra services som eksempelvis:

  • fylde sæbedispensere og dispensere til håndservietter og toiletpapir op.
  • vanding af blomster.
  • rengøring af ovn eller køleskab. 
  • rengøring af køkkenskabe indvending (hvor vi tager jeres køkkenting ud af skabene, gør rent, og sætter tingene tilbage).
  • levering af toiletpapir, håndservietter, håndsprit og sæbe.

Eller andet I gerne vil undgå selv at bruge tid på? Så lad os tage en snak om det. Vi giver jer besked om hvor meget mere tid det vil tage, og så vil vi inkludere det i vores tilbud til jer.

Hvor gør vi rent, og hvem er vi?

Vi holder til i Skanderborg, og vi har erhvervskunder og privatkunder i hele Østjylland og store dele af Midtjylland. Vi kommer både i og nord for Randers, Viborg, Herning og helt ned til Vejle. Vi tager ikke ekstra for kørsel. Så tøv ikke med at kontakte os selv om jeres virksomhed ligger et stykke væk fra Skanderborg.

Læs mere om vores kontorrengøring i Skanderborg, i Horsens, i Randers og i Silkeborg.

Vi er et lille rengøringsfirma med cirka 10 ansatte. Vores rengøringsassistenter er alle erfarne og grundige og ansvarsbevidste. De er endvidere høflige og præsentable og tager deres arbejde og den service de yder til vores kunder, seriøst. 

Bill Skembes er indehaver og inspektør i Apex Rengøring & Service. Han kommer fra Australien, men han har dog boet i Skanderborg siden 1995. Han taler engelsk som modersmål og taler også flydende dansk. Han taler endvidere altid dansk med vores kunder. Læs mere om ham og om firmaet:

Hvor ofte skal et kontor typisk gøres rent?

Vi anbefaler oftest 1 gang om ugen. Nogle gange 2 gange hvis der kommer mange mennesker på kontoret dagligt, og særligt hvis der derudover kommer mange kunder i huset. Det er helt op til jer hvor mange gange vi skal komme. Vi har ressourcer til at komme så ofte I har behov for det. 

Medbringer vi egne rengøringsmidler?

Ja, det gør vi. Vi medbringer alt selv. Medmindre I gerne vil have at vi bruger jeres naturligvis. Vi indkøber gerne en specialsæbe eller lignende hvis noget af jeres inventar kræver specielle rengøringsmidler.

Hvordan foregår en eventuel opstart?

Det starter med at I kontakter os for et uforpligtende tilbud via vores kontaktformular eller via telefonen. Her får I vores foreløbige bud på hvad prisen vil blive, baseret på jeres beskrivelse af virksomheden.

Herefter gør vi typisk det at vi aftaler et tidspunkt for et besøg. Her ser vi jeres kontorlokaler, og vi snakker med jer om hvad jeres behov er.

Efter besøget giver vi jer et præcist tilbud på prisen, baseret på hvad vi har talt om. Så står det jer naturligvis helt frit for at sige ja eller nej til prisen. Hvis I accepterer prisen og gerne vil samarbejde med os, aftaler vi en opstartsdato. 

Ris og ros og kommentarer er altid velkomne hos os. Det vigtigste for os er at vi hos Apex Rengøring & Service har et meningsfuldt samarbejde med vores kunder og at begge parter er tilfredse.