Værd at vide
100% Tilfredshedsgaranti
Vi har 100% tilfredshedsgaranti. Det betyder, at hvis du ikke er tilfreds med rengøringen, efter vi har været hos dig, kan du kontakte os, og vi vil komme og rette op på det.
Miljø
Vi er meget bevidste om, hvordan vi behandler miljøet. Vi bruger svanemærkede rengøringsmidler i den daglige rengøring, hvilket sikrer en minimal miljøpåvirkning og et godt indeklima. Ved skrappere rengøring, eksempelvis ved svær afkalkning af brusenicher og ovnrengøring, bruger vi ikke svanemærkede produkter. Vi bestræber os altid på at minimere brugen af ikke-svanemærkede produkter.
Sikkerhed
Vi forvalter sikkerheden forsvarligt i forhold til udlevering af nøgler og koder. Vi laver præcise aftaler med dig om, hvem der kommer og gør rent og hvornår. Vi bestræber os altid på, at det er den samme medarbejder, der kommer i dit hus, og vi kommunikerer klart med dig om dette. Vi har rene straffeattester på alle vores ansatte.
Forsikring
Hvis vi mod al forventning kommer til at gøre skade på din ejendom, dækker vi alle omkostninger. Vi er forsikret hos Alm. Brand Erhvervsforsikring.