• 100% tilfredshedsgaranti
  • Tryghed og professionel service
  • Nem afregning

Erhvervsrengøring i Randers

Er I en virksomhed i Randers, og har I brug for et rengøringsfirma til at levere grundig kvalitetsrengøring? Vi har i vores erhvervsrengøring fokus på:

  • grundig rengøring af alle lokaler efter vores kunders ønsker og behov
  • at komme ind i hjørnerne og bag dørene
  • at afspritte hyppige berøringsflader
  • at bruge svanemærkede produkter i vores daglige rengøring
  • at samarbejdet med vores kunder skal fungere

Læs mere nedenfor om vores erhvervsrengøring eller kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud.

Hvem er vi?

Vi er et Skanderborg-baseret rengøringsfirma, men vi har flere erhvervskunder i Randers og har haft det i en årrække. Vi er i byen flere gange om ugen, og vi tager ikke ekstra for kørsel. Læs nederst på siden hvor vores kunder fortæller om deres oplevelse med vores erhvervsrengøring.

Apex Rengøring & Service har eksisteret siden 2008 hvor indehaver og inspektør Bill Skembes stiftede firmaet. Vi er et lille rengøringsfirma med under 10 ansatte. Det er vigtigt for os at forblive et mindre firma så vi kan bibeholde den tætte kontakt til vores kunder.

Vi leverer erhvervsrengøring til mange forskellige typer af firmaer, eksempelvis: 

  • kontorer.
  • klinikker såsom læger, tandlæger, hudklinikker, osteopater o.a.
  • institutioner af forskellig slags.
  • lager- og produktionsvirksomheder.
  • butikker og supermarkeder.
  • byggefirmaer.
  • boligforeninger.
  • yogaskoler.

Vi kører rundt i hele Østjylland og Midtjylland, og vores kunder spænder bredt geografisk. Pt fra Gjerlev i nord, til Viborg og Herning og ned til Vejle. Så tøv endelig ikke med at kontakte os selv hvis I holder til et stykke fra Randers. 

Læs mere om vores klinikrengøring, butiksrengøring og lagerrengøring i Randers.

Vores standardrengøring

Hver gang vi kommer hos vores kunder, gør vi følgende:

  • Tømmer skrald.
  • Støvsuger alle gulve og gulvtæpper.
  • Vasker alle gulve.
  • Fjerner spindelvæv.
  • Tørrer alle flader (inkl. lavthængende lamper, pletter på døre, dørkarme, vindueskarme, fodlister, mm.)
  • Afspritning af computerskærme, glaspartier og glasdøre.
  • Tørrer bord- og stoleben.
  • Rengøring af køkken og badeværelse.

Hvis I har andet I gerne vil have gjort rent, så vil vi inkludere det i vores rengøringsplan uden ekstra beregning. Det aftaler vi forud for indgåelse af samarbejde.

Andre behov til at afhjælpe en travl hverdag?

Derudover klarer vi også nemt at:

  • fylde sæbedispensere og dispensere til håndservietter og toiletpapir op.
  • vanding af blomster.
  • rengøring af ovn eller køleskab. 
  • rengøring af køkkenskabe indvending (hvor vi tager jeres køkkenting ud af skabene, gør rent, og sætter tingene tilbage).
  • haveservice.
  • levering af toiletpapir, håndservietter, håndsprit og sæbe.
  • andet I gerne vil undgå selv at bruge tid på?

Hvis I har behov for ekstra services, tager vi en snak om det, og så vil vi give jer en pris på det i vores tilbud til jer.

Priseksempler

Her er 3 priseksempler på rengøring.
Ønsker du et uforpligtende tilbud, så kontakt os i dag.

Privat: Parcelhus

  • Ca. 150 m2
  • Standard rengøring
  • 2 timer pr. gang
pr. gang 700,- inkl. moms

Privat: Større villa

  • 2 etager
  • + 200 m2
  • Standard rengøring
  • 2,5 timer pr. gang
pr. gang 875,- inkl. moms

Erhverv: Mellemstor virksomhed

  • 300 m2 med klinker eller trægulv
  • Rengøring 2 gange om ugen
pr. måned 5.700,- inkl. moms

Hvordan med risiko for smittespredning?

Det er vigtigt for os i vores rengøring at bidrage til at forhindre smittespredning og smitterisiko – både under coronapandemien såvel som generelt. Det betyder at vi har fokus på afspritning og desinficering af de steder i jeres virksomhed man rører ved mange gange i løbet af en dag. Eksempelvis dørhåndtag, armaturer, computerskærme og armlæn på stole. Har I specifikke steder I gerne vil have ekstra afspritning, så lad os det vide.

Hvem kommer og gør rent hos jer?

En af vores rengøringsassistenter kommer og klarer rengøringen hos jer, eventuelt i kombination med indehaver Bill Skembes. Vi prioriterer at vores kunder har en fast rengøringsassistent. Det betyder noget for kvaliteten at det er den samme der kommer hver gang.

Vores medarbejdere er alle erfarne indenfor faget. De er grundige og ansvarsfulde i deres arbejde og vil behandle jeres virksomhed med respekt. De er præsentable, høflige og går ikke i vejen.  

Ved sygdom og ferier sender vi en vikar. Vikaren vil være en af vores andre medarbejdere eller indehaver Bill Skembes. Uanset hvem der kommer, sørger vi naturligvis for at passe på jeres nøgle og kode, og vi giver jer besked på forhånd hvis der kommer en ny medarbejder hos jer.

Vi laver hyppig egenkontrol for at sikre os at kvaliteten er som den skal være.

Hvor ofte kommer vi?

Så ofte I har brug for det. Det afhænger tit af hvilken type erhvervsvirksomhed der er tale om, og af hvor mange mennesker der kommer der dagligt. Vi gør typisk rent hos vores erhvervskunder en eller to gange om ugen. Vi har dog mulighed for at komme oftere hvis I ønsker det. Vi har medarbejdere og ressourcer til rådighed. 

Medbringer vi egne rengøringsmidler?

Ja det gør vi (medmindre I gerne vil have at vi bruger jeres). Vi medbringer alt – inklusiv rengøringsvogn hvis vi vurderer det nødvendigt. Vi bruger svanemærkede rengøringsmidler og sæber i den daglige rengøring, både af hensyn til miljøet og indeklimaet. Hvis I har store gulvarealer og det giver mening at bruge en gulvvaskemaskine, så tager vi en snak om det. Vi har flere gulvvaskemaskiner til rådighed. 

Opstarten

Hvordan indleder vi samarbejde? Og hvordan finder vi ud af om vi overhovedet skal samarbejde?

Det starter med at I kontakter os for uforpligtende tilbud eller ringer til os på tlf. 22439272. Derefter aftaler vi typisk at vi kommer ud til jer, ser jeres virksomhed og taler med jer om hvad jeres behov er. I den forbindelse tilbyder vi også rengøringsteknisk rådgivning hvis I har spørgsmål til rengøringen af jeres inventar. Vi taler om hvor ofte I vil have gjort rent, og vi giver et bud på hvor lang tid det vil tage.

Efter vores besøg hos jer sender vi et præcist tilbud på prisen og en rengøringsplan. Herefter kan I tage stilling til om I vil hyre os. Hvis I vil det, aftaler vi en startdato, og så går vi ellers i gang. 

Hvad sker der ved eventuel skade?

Hvis vi uforvarende kommer til at forvolde skade på jeres inventar, dækker vi naturligvis alle udgifter. Dette sker gennem vores forsikringsselskab, Alm. Brand.