Klinikrengøring
Vi udfører en grundig og kompetent rengøring på klinikker såsom:
- tandlæger
- praktiserende læger
- speciallæger
- gynækologer
- fysioterapeuter
- kiropraktorer
- osteopater
- hudklinikker
Vi har gjort rent på klinikker siden 2008 og har erfaring med alle ovennævnte kliniktyper. Det betyder at vi ved hvad der skal til for at levere rengøring af den standard der er nødvendig på klinikker. Læs hvad vores klinikkunder siger om vores rengøring nederst på siden her. Eller kontakt os for uforpligtende tilbud i dag.
Vores kunder er tilfredse
Vi har haft størstedelen af vores kunder i årevis. Det bevidner om vores gode service og arbejdsrelation. Nedenfor kan læse anmeldelser fra vores kunder.
Fulya Ann Beck Schmidt
Tandlægerne Kulturtorvet
"Hos Tandlægerne Kulturtorvet har vi igennem de sidste 3 år haft Apex Rengøring til at stå for rengøringen i klinikken. Samarbejdet kører gnidningsfrit og Bill er altid meget imødekommende overfor de ønsker vi måtte have. Vi kan derfor med glæde anbefale Apex rengøring til andre."
Simone Engelbredt
N’Age
"Vi har gennem det seneste år brugt Apex Rengøring. De leverer en super god service og en meget omhyggelig rengøring. De er punktlige, venlige, grundige og kommer altid til aftalt tid. Der er absolut ikke en finger at sætte på deres indsats"
Frank H. Pedersen
Speciallægehuset
"De leverer altid et tilfredsstillende resultat. På vores klinik er rengøringen naturligvis noget af det vigtigste for at opretholde en høj hygiejne. Dette forstår Apex, og derfor er det meget betryggende altid at vide, at vi kan stole på dem."
Du kan også læse mere nedenfor om det vigtige førstehåndsindtryk af en klinik, og om hvordan vi sikrer kravet om den høje rengøringsstandard i vores rengøring.
Hvordan fremstår jeres klinik for patienterne?
Hvordan oplever patienterne jeres klinik når de træder ind ad døren? Hvad er det første de ser? Er der fedtfingre på skranken og touchscreenen og nullermænd og jord på gulvet? Eller er indgangspartiet, receptionen og venteværelset rent og fremstår professionelt?
Lad Apex Rengøring & Service klare førstehåndsindtrykket med vores grundige klinikrengøring. Så kan jeres patienter som det første fornemme at hygiejnen hos jer er som den skal være.
Vi sørger for at jeres klinik ser indbydende ud, og at der dufter rent – men ikke overparfumeret. Vi bruger svanemærkede rengøringsmidler i den daglige rengøring. Både af hensyn til miljøet og til indeklimaet.
Hvad med hygiejnekravet i jeres klinik?
Måske endnu vigtigere i klinikker er en høj hygiejnestandard. Dette har betydning både i forhold til patientsikkerheden og i forhold til sikkerhed og tryghed for personalet. Rengøringen skal leve op til den høje standard der er afgørende for at undgå smittespredning. Hos os kan I være trygge ved at standarden bliver efterlevet hver uge.
Hvis I har behov, klarer vi også ting som eksempelvis at
- vande blomster
- gøre køleskab og ovn rent
- fylde toiletpapir, sæbedispensere og dispensere til håndservietter op
Levering: Vi kan levere papirservietter, toiletpapir, sæbe og affaldsposer hvis I ønsker det.
Hvilken slags klinikker gør vi rent?
Vi gør rent i alle slags klinikker: lægehuse, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, osteopater, gynækologer o.a. Vi har erfaring med alle nævnte kliniktyper. Eksempelvis har vi et årelangt samarbejde med tandlæger og gynækologer.
Vi har hos Apex Rengøring & Service valgt at specialisere os indenfor klinikrengøring. Det har vi gjort fordi det betyder noget for os at levere rengøring af den standard der kræves her.
Hvem kommer og gør rent?
Enten kommer en af vores faste medarbejdere og gør rent i jeres klinik, eller også gør Bill Skembes, inspektør og indehaver af Apex Rengøring & Service. Læs mere om Bill Skembes.
Det er vigtigt for os at det er den samme medarbejder der kommer hos jer. Det betyder noget for rengøringskvaliteten at medarbejderen kender stedet. Vores medarbejdere er erfarne rengøringsassistenter der ved hvor vigtigt det er at opretholde en høj rengøringsstandard. De udviser desuden god personlig hygiejne, og de er høflige og går ikke i vejen.
Når der er sygdom eller ferie, sørger vi for en vikar. Vi giver jer naturligvis besked om det forinden så I ved hvem der kommer. Uanset hvem der foretager rengøringen i jeres klinik, garanterer vi en høj kvalitet. Vi sørger desuden for at passe godt på jeres nøgle og alarmkoden, også når der kommer en vikar.
Vi kan indhente rene straffeattester på alle vores medarbejdere.
Hvor ofte kommer vi?
Vi kan komme en eller flere gange om ugen. Vi kan også komme hver dag. Vores klinikkunder har forskellige behov, alt fra 1 til 7 dage om ugen. Nogle af vores kunder klarer også den daglige rengøring selv, og så kommer vi i weekenden og rengør i bund.
Vi laver en rengøringsløsning tilrettelagt præcist efter jeres kliniks behov, og vi kommer så ofte det er nødvendigt.
Opstart
Første gang kommer vi ud til jer for at kortlægge jeres behov. Vi udarbejder sammen en ugentlig plan, og vi giver et tilbud på prisen. Prisen vil være baseret på tidsforbrug, kvadratmeter og indretning. Indretningen og mængden af møbler har noget at sige i forhold til tidsforbruget. Hvis I er interesserede i at starte et samarbejde med os, laver vi en kontrakt og en arbejdsplan.
Herefter starter vi rengøringen, og I kan se frem til en ren og velduftende klinik.
Hvor i landet holder vi til?
Vores rengøringsfirma har base i Skanderborg, men vi har erhvervsrengøring i store dele af Jylland – lige fra Randers, Viborg, Herning til Vejle. Så tøv endelig ikke med at kontakte os hvis I holder til et stykke fra Skanderborg.
Læs mere om vores klinikrengøring i Skanderborg, Silkeborg, Randers eller Horsens.